Om tre

HVAD ER TRE?


TRE står for Tension and Trauma Release Exercises – på dansk: Spændings- og traumeforløsende øvelser. Der er tale om en nyskabende tilgang til stress- og traumebehandling, udviklet af den amerikanske kropsterapeut David Berceli.


Metoden tager udgangspunkt i, at stress og traumer sætter sig i kroppen og dermed belaster organismen. Tilstanden kan blive kronisk.


Herved forringes livskvaliteten, og sygdom kan opstå. Traditionel psykologisk og medikamentel behandling har i mange tilfælde vist sig utilstrækkelig, fordi kroppen ikke involveres. Det kan der imidlertid effektivt rådes bod på med et øvelsesprogram, som ovenikøbet er relativt let at lære.


TRE har vist sig overordentlig effektivt i utallige sammenhænge, lige fra det mere hverdagsagtige til behandling af de mest voldsomme hændelser.


Metoden kan stå alene, eller kan være et særdeles anvendeligt supplement til anden form for terapi.
David Berceli har selv med stor succes arbejdet med større befolkningsgrupper i områder ramt af krig eller naturkatastrofer. Her har metoden fungeret som et hjælp-til-selvhjælps-program.


Vi har selv erfaring med at behandle og undervise stress- og traumeramte enkeltpersoner og grupper i en lang række lande. Gennemgående er den umiddelbare effekt stærkt motiverende på deltagernes lyst til at fortsætte programmet.


Vi er overbeviste om det potentiale, der ligger i at udbrede kendskabet til denne tilgang til stress- og traumebehandling, ikke mindst sammenlignet med konventionelle metoder.


TRE består af 7 enkle, fysiske øvelser, som på en sikker måde aktiverer de naturlige refleksmekanismer, der får kroppen til at ryste og vibrere. Derigennem slipper muskelspændinger og nervesystemet falder til ro.


Vibrationerne føles i almindelighed behagelige og lindrende. Efter at have udført øvelserne, beskriver mange en følelse af fred og velvære. Alle vil kunne have glæde af programmet, uanset om det er til brug i arbejdsmæssig eller personlig sammenhæng eller begge dele

- KONTAKT -

TRE Academy

TRE: Tension and Trauma Release Exercises

Uddannelse,  kurser, undervisning, supervision, individuelle sessioner, skræddersyede arrangementer

Ole Ry

Email: info@holoworld.dk 

Telfefon: +45 21257065

Colette Markus

Email: colette@markus.dk

Telefon: +45 21265257


TRE® denotes TRE®'s registered trademark. Dr. David Berceli holds the Copyright/©, Trademark and Service Mark (SM) for all TRE® training materials and the TRE® process. All rights to use is reserved and TRE® FOR ALL, Inc (TFA) (NGO) holds distribution rights. Also protected are: Trauma Release Process SM, Tension Release Process SM. TRE® website: http://www.treforall.org