Min vej hen mod og med TRE

19.06 - 2019 \\ Anonym (forfatter ønsker at være anonym, men vi kender vedkommende)

Min vej hen imod og med TRE

I 2015 gik jeg ned med stress. Sådan rigtig alvorlig stress. Jeg vågnede en dag og var helt hvid i hovedet, og vidste, at den var helt galt. Det føltes som om jeg havde influenza i hjernen. Det kom ikke bag på mig. Jeg havde følt mig stresset gennem et par måneder. Havde alle mulige mærkelige symptomer. Nældefeber på ryggen. Smerter i kroppen. Hoste der ikke gik væk. Ubehag og utilpashed og stress selvfølgelig.

Jeg havde prøvet at slappe af, men samtidig havde jeg en masse forpligtelser jeg ikke kunne løbe fra, og min familie og privatliv var fyldt med problemer, sorg og utryghed.

Den morgen cyklede jeg ud til min læge; hun sygemeldte mig med det samme. Efterfølgende væltede jeg rundt i en stor kage af angst og depression. Mig og mit sind, som jeg ikke længere kunne kende. Det var en mærkelig klaustrofobisk følelse - at være mig selv sammen med en masse nye tanker og følelser, jeg ikke kunne holde ud.

Det var frygteligt. Mit liv blev revet væk fra mig, for jeg kunne intet af det, mit liv ellers bestod af. Job var på pause, speciale var på pause, venner var på pause - det hele var en lang pause. En rigtig ubehagelig pause.

Introduktion til et værktøj mod stress - TRE

Et halvt år efter var jeg på ferie i Sydfrankrig. Stadig helt fortumlet af stress og derfor enormt forsigtig i forhold til ikke at gøre noget der kunne forværre eller forstærke noget som helst. Jeg var stadig på pause.

Ved en social begivenhed hvor Colette også var, blev der foreslået at vi alle skulle lave TRE (trauma and tension releasing exercises), eftersom Colette havde ekspertise heri.

Colette forklarede teorien bag, og jeg var ved at skide i bukserne over at prøve det. “Hvad nu hvis jeg får angst eller får det underligt og dårligt af det. Jeg kan ikke engang drikke en kop kaffe, hvad nu med det her. Hvad vil det gøre ved mig.” Tankerne for rundt i hovedet på mig.

Jeg prøvede beskedent at fortælle, jeg var lidt utryg ved det, havde jo lige haft stress og sådan…

Hun forsikrede mig om at det var fint, og det måske ville være godt for mig.

Så stod vi der i skyggen fra solen, dejligt varmt, af og til en kølig brise. Helt perfekt. Colette instruerede de syv TRE øvelser, og det virkede slet ikke farligt.

Hvis det endelig skulle blive ubehageligt, kunne man bare stoppe igen, havde vi fået af vide - så jeg følte mig tryg. Til sidst lagde vi os ned på ryggen og nu begyndte det sjove. Jeg kunne ikke helt selv mærke det i min egen krop - at den rystede - men når jeg kiggede rundt på de andre, kunne jeg se hvor deres ben rystede og vibrerede, og det gjorde mine egne vist også. Sådan lå vi i lidt tid og smågrinede og undrede os over hvad det var vores krop, helt autonomt, havde gang i.

Fordybelse i TRE

Der gik halvandet år før jeg igen stiftede bekendtskab med TRE. Jeg tog på Colettes introkursus med min veninde. Her fik vi en noget mere detaljeret indføring i teorierne bag TRE. Vi udførte øvelserne og rystede to gange i løbet af dagen. Det var spændende og lærerigt.

14 dage efter mødtes vi for at følge op på kurset, og gå øvelserne igennem igen. Nu var vi klar til at praktisere TRE selv.

Jeg fik hurtigt gavn af at lave TRE. Især var det interessant for mig, hvordan jeg følelsesmæssigt reagerede på at lave og integrere øvelserne i mit liv. Somme tider blev jeg efterfølgende nemt meget vred, andre gange følte jeg mig let som en fjer og ubesværet, glad og oven på. Generelt følte jeg, at min krop arbejdede med en masse fysiske og psykiske problemstillinger.

Med denne indsigt i TRE´s virkekraft, besluttede jeg mig for at tage uddannelsen som TRE provider.

Jeg er nu ved at være færdig med uddannelsen, og er enormt glad for det jeg har lært. Det er fantastisk at have en håndgribeligt værktøj som kan hjælpe kroppen med at arbejde med spændinger, stress og traumer.

- KONTAKT -